VE-anlæg

Revision Limfjord rådgiver flere og flere om vedvarende energianlæg

Vi kan mærke nordvestjydernes omtanke for klimaet og deres ønske om at spare. Flere og flere kunder kommer nemlig til os for at få hjælp til at vurdere, hvilket vedvarende energianlæg der bedst kan betale sig for lige netop dem.

Revision Limfjord har længe arbejdet med vindmøller, særligt større møller i Danmark og i udlandet, men for et år siden kickstartede en ny lovgivning en ny udvikling.

Det er blevet muligt for den enkelte forbruger at sende strøm tilbage til nettet, og det betyder, at det pludselig er interessant for private at investere i en husstandsmølle eller et solcelleanlæg.

For både husstandsmøller og solceller er der blevet vendt op og ned på udviklingen, da tilbagebetalingstiden nu er nede på 10-11 år og det er dermed attraktivt for den almindelige borger.

Vi rådgiver og hjælper med beregninger på hvilket energianlæg, der passer bedst til forbrugeren. Det afhænger blandt andet af, hvor man bor, hvor meget energi man bruger og ens skatteprocent.

Samtidig har vi udviklet et regneark, der kan regne tilbagebetalingstiden på det vedvarende energianlæg ud.

Se regnearket på linket her

Download invitation her

Download info folder her